Fortsat kamp mod næringsstofferne

Der skal stadig gøres meget for, at Gudenåens vandløb, søer og kystområder kan få miljøstemplet ”god tilstand".

Foto, der viser afløb af vand ud gennem et stort rør Vand fra land skal medbringe færre næringsstoffer til åen. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.

Styr på kvælstof og fosfor

At fjerne næringsstoffer fra Gudenåens vandmiljø mere effektivt end i dag vil være en af de store opgaver for kommunerne i Gudenåens opland i fremtiden.

Der mangler stadig at blive fjernet 685 tons kvælstof i det vand, som strømmer ud i Randers fjord. Og søerne skal have tilført væsentlig mindre fosfor end i dag for at få klart vand.

Regnvand og spildevand skal fortsat adskilles

Kommunerne vil fortsat arbejde på separering af spildevand, for at undgå overløb ved renseanlæg ved kraftig regn. Det vil mindske tilførslerne af næringsstoffer.

Flere oversvømmelser

Men det bliver også nødvendigt at genoprette den naturlige dynamik i ådalene, hvis mængderne af næringsstoffer for alvor skal bringes ned.

Gudenåkomitéen vil i de nærmeste år fokusere på at genskabe naturlige vådområder i forbindelse med restaurering af vandløb i Gudenåens sidedale.

Et af midlerne er at gennemføre aftaler med private lodsejere om fosforprojekter.