Sejlads i gode rammer

Gudenåkomitéens fokus er ikke kun beskyttelse, men også benyttelse af Gudenåsystemet. Alle skal have en god oplevelse ude på vandet.

Folk på kanotur Kanoture hører til de mest populære fritidsaktivteter langs Gudenåen. Foto: Lars Nygaard.

Samvær til vands

At sejle og nyde naturen er nogle af de kvaliteter, som vi forbinder med Gudenåen. Det passer godt med, at åen altid har været vigtig for vores færdsel og samvær med hinanden.

Regler styres af Gudenkommunerne

Reglerne for den ikke-erhvervsmæssige sejlads i Gudenåens vandsystem forvaltes af Gudenåens kommuner. Formålet er at gøre turen på vandet til en god oplevelse for alle og beskytte naturen.

Som hjælp til at overskue reglerne står Gudenåkomitéen bag foldere om sejlads med kano, kajak og robåd og motorbåd på vandløbene og søerne.

Brugerne har indflydelse

Der er nedsat et brugerråd, hvor brugerne af Gudenåsystemet kan få indflydelse. Det hedder Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen Brugerrådet rådgiver kommunerne om forvaltningen af sejladsbekendtgørelsen for Gudenåen.

Foreninger kan blive medlemmer af rådet, hvis de har en særlig interesse i det. Der er 15 medlemmer, som holder møder cirka 2 gange om året.
 
Læs mere om Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen her