Et godt miljø giver mange muligheder

Rent vand og en rig natur er et vigtigt grundlag for naturoplevelser, friluftsliv og turisme langs Gudenåen.

Foto, der viser telte slået op ved Gudenåen Lejrliv er glade dage langs Gudenåen. Foto: Lars Nygaard.

Vi elsker at nyde åen

Hvert år besøger mange mennesker Gudenåens vandsystem for at sejle, gå tur, cykle, fiske og se på fugle — eller for at opleve den rige kulturhistorie langs de gamle vandveje.

Et rent og sundt vandmiljø er med til at sikre grundlaget for de mange forskellige oplevelser.

Udvikling af de rekreative muligheder

De syv Gudenåkommuner regulerer den rekreative sejlads på Gudenåen, og de arbejder også sammen om at udvikle Gudenåen og Gudenåens opland som ”oplevelsesland”.

Samarbejdet kaldes for GudenåSamarbejdet og det fokuserer på at gøre oplevelsesmulighederne på og omkring Gudenåen mere tilgængelige og mere synlige.

Synliggørelsen af oplevelsesmulighederne sker bl.a. via turistorganisationers og de syv kommuners kanaler.

Læs mere om GudenåSamarbejdet