Vandets kulturhistorie

De opstemmede søer har stor kulturhistorisk og rekreativ værdi. Måske kan de fremover hjælpe med til at dæmpe uønskede oversvømmelser?

Luftfoto, der viser Tangeværket med opstemmet vand foran Tangeværket med opstemmet vand i Tange Sø i forgrunden. Foto: Lars Nygaard.

De kunstigt skabte søer

På sin vej mod havet løber Gudenåens vand gennem 67 store søer.

Nogle af søerne er kunstigt opstemmet for at udnytte vandkraften. Helt frem til 1995 blev halvdelen af Gudenåens fald brugt til at hente energi ud af vandstrømmen.

De opstemmede søer er placeret på steder, hvor åen har et stort naturligt fald — for at udnytte vandkraften.
 

Stor bevaringsværdi

Ønsket om at retablere passager og gydesteder for fisk taler for at nedlægge de opstemmede søer.

Men der er store kulturhistoriske værdier forbundet med stemmeværkerne og kraftværksøerne, og vi har gennem årene vænnet os til dem som rekreative indslag i landskabet.

Nye funktioner?

Og hvem ved? Måske kan vi i fremtiden bruge de opstemmede søer på nye måder, hvis vi tilpasser driften af dem? For eksempel til at ”gemme vandet væk” i perioder med meget regn og smeltevand?

Dette viser igen de udfordringer og muligheder for nye løsninger, som vi står over for i arbejdet med at forvalte Gudenåen.

Se film, der viser vandet fra Tangeværket efter at det har forladt vandturbinerne og været brugt til at producere strøm. Vandet strømmer videre ned ad Gudenåen mod Bjerringbro. Optagelser: Jens Muff Hansen, Naturplan.

Fold alle ud

Se eksempler på opstemmede søer

Kort, der viser eksempler på opstemmede søer i Gudenåsystemet
Kortet viser nogle af de opstemmede søer i Gudenåsystemet. Ud over de kunstige søer er der kanaler og strækninger af vandløb, hvor vandstanden også er hævet gennem opstemninger, f.eks. Klosterkanalen ved Klostermølle og Remstrup Å ved havnen i Silkeborg. Kort: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.