Salt - eller fersk?

Kun de mest hårdføre arter kan tage del i det brakvandsliv, der udspiller sig i Gudenåens delta og Randers Fjord.

Undervandfoto af børstebladet vandaks ved Kongensbro Børstebladet vandaks vokser som meterlange bølgende buske mange steder i Gudenåen, og den findes også helt ud til Udbyhøj ved mundingen af Randers Fjord i Kattegat. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.

Salt i vandet

Ved hård vind fra øst skal planterne og dyrene i den nedre del af åen kunne tåle, at der strømmer store mængder saltvand ind i Randers Fjord og deltaet fra Kattegat.

De fleste arter har svært ved at klare de store udsving i saltholdigheden. Processerne i deres celler bryder sammen, hvis de pludselig kommer fra saltvand over i ferskvand — eller omvendt.

Hvor findes fiskene?

Ved højvande kan saltvandsfisk trænge langt ind i Randers Fjord sammen med saltvandet fra Kattegat. Omvendt kan man fange ferskvandsfisk, for eksempel aborrer, helt ude i den yderste del af Randers Fjord ved lavvande.

Gedder og sandart følger også med ud i den indre del af fjorden, hvis vandet ikke er for salt.

Mødet mellem åen og havets planter

Børstebladet vandaks er den ferskvandsplante, som kan tåle mest salt i vandet. Den findes i store dele af Gudenåen og helt ud til mundingen af Randers Fjord. Hjertebladet vandaks og akstusindblad når også langt ud i fjorden.

Ude fra havet trænger havgræs, ålegræs og bændeltang ind og møder ferskvandsplanterne. En vigtig fællesgrænse ligger ud for Mellerup. Der vokser også en specialiseret brakvandsart som stor vandkrans fra Mellerup og ned til mundingen af Grund Fjord.

Du kan læse mere om planterne i åmundingen og fjorden i Danmarks Natur bind 5, s. 66-67.

For ikke at knække i vandstrømmen skal vandplanter, som rækker op i vandet være bløde og elastiske. Her kan du se børstebladet vandaks ved Kongensbro. Det er næsten, som om de danser i vandet. Optagelser: Jens Muff Hansen, Naturplan.