Flodens munding

Randers er en rigtig flodby. Her strømmer Gudenåen sidste stykke ud mod havet i evig kamp om vandpladsen i Randers Fjord.

Randers Fjord en stille dag i modlys Randers Fjord er Gudenåens sidste farvel, før den strømmer ud i Kattegat. Foto: Lars Nygaard.

Ferskvandets møde med havvandet
Ved Randers breder Gudenåen sig for alvor i sin ådal.

Man ved aldrig helt, hvor man har åen, her før udløbet i Randers Fjord og Kattegat.

Nogle dage flyder åen roligt ud mod havet, andre dage stuves vandet op og breder sig over enorme arealer omkring Randers Havn og i de genskabte våde enge i ådalen.