Våde områder renser vandet

Mere vand i ådalene forbedrer vandmiljøet i Gudenåens opland og Randers Fjord.

Luftfoto hen over de genskabte våde områder i Væth Enge mellem Langå og Raders Væth enge ved Langå blev genetableret som vådområde i 2007. Området fjerner hvert år 44 tons kvælstof, som ellers ville strømme ud i Randers Fjord og Kattegat. Foto: Lars Nygaard.

Vand i hele ådalen

Siden år 2000 er der med nye vådområder genskabt områder med naturlige oversvømmelser langs Gudenåen og flere mindre vandløb i oplandet.

Her får vandet lov til igen at brede sig og nye lavvandede søer opstår.

Målet er at genskabe naturens evne til selv at rense næringsstoffer bort fra vandet og rengøre vandet for sand og andre partikler, som strømmer fra veje og marker ud i vandløbene.

Flere næringsstoffer skal op af åen

Fra naturens hånd vil de fleste vandløb ind imellem oversvømmer de lave arealer langs bredderne. Det giver vækst til eng- og sumpplanter, der nyder godt af det overskud af næringsstoffer, som altid vil skylle ud i vandløbene.

Hvis næringsstofferne ikke ”deles” med plantevæksten oven for bredderne, vil de føres uomsatte videre ud i søer og kystområder, hvor de fører til algeopblomstring med uklart vand og iltsvind til følge.

Vejen frem mod rent vand

Den mest effektive metode til at rense vandet yderligere for næringsstoffer som kvælstof og fosfor er at lade vandet brede sig ud i ådalene, når der er stor vandføring i vandløbene. Det forudsætter, at ådalene ligger i græs og ikke dyrkes intensivt.

Ifølge vandområdeplanen 2015-2021 skal der fjernes yderligere 684 tons kvælstof om året for at opnå god tilstand i Randers Fjord, og der skal fjernes fosfor for at forbedre miljøtilstanden i søerne.

Fold alle ud

Her ligger vådområderne

Kort, der viser placering af vådområder i Gudenåens oplandPå kortet kan du se steder, hvor der siden år 2000 er lavet nye vådområder langs Gudenåens vandløb.

Når vandløbene får lov til at brede sig i ådalene, renses vandet naturligt for kvælstof og fosfor.

De grønne cirkler viser steder, hvor formålet primært har været at fjerne fosfor oven for sårbare søer.

I dag er det ikke nemt at etablere flere vådområder langs selve Gudenåen. Naturen i den store ådal er i forvejen værdifuld, og der er mange arealer, som er beskyttet mod ændringer bl.a. af EU’s Habitatdirektiv.

I stedet arbejdes der på at lave flere vådområder ved at hæve vandstanden og restaurere vandløb i de mindre sidedale.

Kort: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.

Målet er god økologisk tilstand

Luftfoto med udsigt over Randers Fjord
Randers Fjord ser smuk ud, men den er stærkt forurenet med kvælstof og fosfor. Foto: Lars Nygaard.

I år 2000 blev EU's vandrammedirektiv vedtaget og i 2003 blev direktivet gennemført i Danmark med miljømålsloven.

Vandrammedirektivet betyder, at Gudenåen sammen med de andre danske vandløb, søer og kystområder skal have en god økologisk tilstand, med gode vilkår for dyre- og plantelivet.

Danmark er inddelt i 4 vandområdedistrikter. Gudenåen og Randers Fjord ligger i vandområdedistrikt 1, Jylland og Fyn. Vandområdedistrikterne er yderligere opdelt i 23 hovedvandområder, som dækker hele landet.

En god tilstand skal sikres gennem vandområdeplaner, som gennemføres ved ændret lovgivning og af kommunerne ved hjælp af indsatsprogrammer.

Gudenåkomiteen er vandoplandsstyregruppe (VOS) for hovedvandopland  Randers Fjord, og står for at koordinere Gudenåkommunernes indsats med at etablere vådområder i henhold til vandplanen.

Med hensyn til at opnå en god økologisk tilstand, så er der sket store forbedringer, især i vandløbene, men der er stadig lang vej, før alle søerne og Randers Fjord får en god tilstand.

En vigtig opgave er fortsat at mindske landbrugets udledning af næringssalte. Det kan ske ved at mindske dyrkningen i ådalene, etablere flere vådområder og restaurere flere vandløb, så de får lov til igen at gå over deres bredder.