Hvordan går det så?

Den økologiske tilstand i Gudenåens vandløb og søer og i Randers Fjord er beskrevet i vandområdeplan 2015-2021 for Randers Fjord. Det går bedst for vandløbene, mens søerne og kystområderne har det mindre godt.

vægt med fiskekummer i henholdsvist rent og uklart vand Giver miljøvægten mest udslag til venstre - eller højre? Tegning: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.

Vandløbene er blevet renere

Tilstanden i vandløbene er vist i den første informationsboks nederst på siden.

Målt ud fra livet af smådyr har 8% af vandløbene høj kvalitet og 49 % god kvalitet. Kun 5 % har ringe eller dårlig kvalitet.

Siden 1980’erne er tilstanden i vandløbene blevet væsentlig bedre, især i de større vandløb. Vandet er blevet renere og smådyrene har fået det bedre.

Den gode tilstand skyldes, at spildevandet bliver bedre renset, miljøvenlig vedligeholdelse, vandløbsrestaureringer og færre ulovlige udledninger af møddingsvand fra landbrug.

Søerne er mere grønne end blå

Tilstanden i søerne er vist i den anden informationsboks nederst på siden.

10 % har høj eller god kvalitet, hvis man ser på det samlede areal af søerne. 25 % har høj eller god kvalitet, hvis man ser på antallet af søer.

Nogle søer er blevet bedre siden 1980’erne, især fordi spildevandet fra byerne er renset bedre. Men en stor del har stadig uklart vand med mange alger om sommeren — ofte blågrønalger. Og der er for mange skaller og brasen i søerne i forhold til rovfisk som aborre og gedde.

Årsagen er for mange næringsstoffer fra bl.a. landbruget. Og der ligger stadig fosfor i bunden af søerne fra dengang, hvor byerne udledte dårligt renset spildevand.

Randers Fjord mangler ilt og ålegræs

Alle de dele af Randers Fjord, hvor man kan måle miljøkvaliteten, har dårlig tilstand.

Der strømmer stadig alt for meget kvælstof og fosfor ud i Randers Fjord. Næringsstofferne giver kraftig vækst af mikroalger med uklart vand, iltsvind og massiv vækst af makroalger.

Uklart vand har skubbet ålegræsset ind på det lave vand. Førhen voksede ålegræsset ud til 5,8 meters dybde i yderfjorden, i dag findes der ikke ålegræs på dybere vand end 0,7 m.

Hvad kan gøre det bedre?
For at få bedre vandløb skal der stadig fjernes spærringer, åbnes rørlagte vandløb og restaureres flere vandløb.

Søerne skal have tilført færre næringsstoffer. Der skal især fjernes fosfor fra vandet.

Randers Fjord skal især have fjernet kvælstof fra det vand, som strømmer ud i fjorden fra landbrugsområder. Mængden af kvælstof til fjorden skal cirka være 685 tons mindre end i dag. Den gældende vandområdeplan stiler mod at mindske mængden af kvælstof med 635 tons frem til 2021.

Fold alle ud

Se den økologiske tilstand i Gudenåens vandløb

Lagkage der viser fordelingen af vandløb i Gudenåens opland med god og dårlig økologisk tilstand.



Lagkagen viser den nuværende økologiske tilstand i Gudenåens vandløb. Tallene er beregnet ud fra den samlede vandløbslængde. Rørlagte vandløb er medregnet som ukendt tilstand. Figuren er lavet på grundlag af forslag til vandplan for hovedvandopland Randers Fjord, maj 2013, side 124.

Den økologiske tilstand i Gudenåens søer


  lagkage, der viser tilstanden i GUdenåens søer på basis af søernes areal. Lagkagen viser, at de fleste har det ringe eller kun har moderat tilstand   
           Andel af søareal (68,66 km2)




Lagkage, der viser andel af antal søer i Gudenåsystemet, som har det godt og skidt

           Andel af antal søer ( i alt 100)


Lagkagerne viser den nuværende økologiske tilstand i Gudenåens søer, repræsenteret ved 100 udvalgte søer.

Søerne har det generelt ikke så godt. Værst står det til, hvis man ser på deres tilstand i forhold til det samlede areal af de undersøgte søer. Det skyldes blandt andet, at mange af de største søer får næringsrigt vand fra store vandløb, som strømmer igennem dem.

Søerne har det bedre, hvis man ser på tilstanden i forhold til antallet af søer. Det skyldes, at en del små søer ligger så heldigt placeret, at de ikke får tilført ret meget næringsrigt vand fra omgivelserne.

Figuren er lavet på grundlag af forslag til vandplan for hovedvandopland Randers Fjord, maj 2013, side 131.