Vandet kan blive giftigt

Undertiden oplever man, at vandet i søerne bliver giftigt om sommeren. Det skyldes opblomstring af blågrønalger.

Blågrønalger i lag som grøn maling på vandoverfladen Blågrønalger skyllet sammen i kanten af en fosforbelastet sø. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.

Grønt kan være en farlig farve!

I varme perioder om sommeren kan kraftig opblomstring af blågrønalger gøre de næringsbelastede søer langs Gudenåen ikke blot uklare, men også giftige.

Kan selv skaffe kvælstof

Blågrønalgerne skal have både fosfor og kvælstof for at vokse.

Men de har en fidus! Modsat de fleste andre organismer kan de selv hente kvælstof direkte fra luften.

Blågrønalgerne kan på den måde være ligeglade med forureningen af vandet med kvælstof. Til gengæld er de meget afhængige af tilledning af fosfor — for det kan de ikke hente fra luften.

Mindre fosfor er vejen frem

Kun en begrænsning i tilførslerne af fosfor kan begrænse blågrønalgernes vækst — og risikoen for giftigt vand.

Det er en af årsagerne til, at der gøres en stor indsats for at mindske udledningerne af fosfor til vandmiljøet.

Fold alle ud

Hvor farlige er blågrønalger?

Blågrønalger set gennem mikroskop
Tråde af blågrønalger. De lyser ”perler” er celler, som er specialiseret i at hente kvælstof fra luft opløst i vandet. Foto: Jens Muff Hansen, Naturplan.


Blågrønalger er bakterier (cyanobakterier), men de minder om mikroskopiske alger.

Mange arter blågrønalger kan være giftige. De kan bl.a. andet indeholde microcystin, som kan skade leveren. De kan også producere nervegift.

Forgiftning kan ske, hvis man kommer til at sluge søvand med algerne. Der skal dog en hel del til, før der er risiko for forgiftning. Algegift kan også give udslæt og påvirke kroppen gennem huden.

Tegn på opblomstring af blågrønalger er grønne lag og striber i vandet. Men farverne kan også være gule og røde.

Det er vanskeligt at forudsige, om blågrønalgerne er giftige. De kan være ugiftige den ene dag, og giftige den næste.

Typiske symptomer på forgiftning er hovedpine, kvalme og opkast.

Hunde og andre dyr er mere følsomme overfor giftige alger end mennesket. Så det er vigtigt at holde hunde væk fra søer med risiko giftige alger.