Vådt er godt for miljøet

Flere områder, hvor vandløbene igen kan gå over bredderne, er et af de mest effektive midler til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til Gudenåens vandsystem.

Tegning, der viser at vådområder kan rense vand fra land for kvælstof og fosfor, før det strømmer ud i åen Tegningen viser, at vand, der løber gennem et vådt område, før det ender i åen, bliver renset for både kvælstof (N) og fosfor (P). Uden turen gennem et vådt område ender meget mere kvælstof og fosfor i åen. Tegning: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.

Våde områder renser vandet

Det kan lyde underligt, at oversvømmede arealer med ”sur og vandlidende” bund er godt for miljøet.

Men våde områder langs vandløbene mindsker mængden af kvælstof og fosfor i vandet. Det hjælper på problemerne med overgødet plantevækst i vandløb, søer og kystområder.

Bakterier snupper O-et

Kvælstof (N) renses ved, at bakterier i den våde, iltfrie bund ånder på nitrat (N03). Nitrat er den vandopløste ”gødningsform” af kvælstof, som vi gerne vil have mindre af.

Bakterierne bruger ilten i nitrat til deres ånding i stedet for frit ilt (02). Resten siver som frit kvælstof (N2) op i atmosfæren. Frit kvælstof er en uskadelig, lugtfri gas. Der er i forvejen 80 % frit kvælstof i den luft, som vi indånder.

Fosfor bindes i bunden

Fosfor (P) renses på en helt andet måde. Det sker ved at fosfat (PO4) binder sig til jern, ler og andre partikler i bunden.

Naturlige eller kunstige oversvømmelser?

Et naturligt vandløb klarer oversvømmelserne selv, og renser på den måde selv vandet for næringsstoffer.

Man kan også lave kunstige vådområder, hvor vandet mere planlagt oversvømmer arealer langs bredderne — eller en kombination af naturlige og kunstige oversvømmelser.

Nogle af de største vådområder langs Gudenåen findes i dag langs den nedre del af åen mellem Langå og Randers. Her har åen fået lov til igen at oversvømme store arealer, som indtil for få år siden lå dyrket hen. Formålet er at mindske udledningen af især kvælstof til Randers Fjord.

Der arbejdes også på at skabe flere oversvømmede arealer langs de mindre vandløb for at mindske udledningerne af fosfor til Gudenåens søer.

I alt skal der fjernes 685 tons kvælstof for at sikre et godt vandmiljø i Randers Fjord.

Desuden skal der fjernes fosfor fra de fleste søer i Gudenåens opland. Mængderne svinger fra nogle få kilogram til næsten 9 tons for Birksøs vedkommende (Udkast til vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, december 2014).

Fold alle ud

Her ligger vådområderne

Kort, der viser placering af vådområder i Gudenåens oplandPå kortet kan du se steder, hvor der siden år 2000 er lavet nye vådområder langs Gudenåens vandløb.

Når vandløbene får lov til at brede sig i ådalene, renses vandet naturligt for kvælstof og fosfor.

De grønne cirkler viser steder, hvor formålet primært har været at fjerne fosfor oven for sårbare søer.

I dag er det ikke nemt at etablere flere vådområder langs selve Gudenåen. Naturen i den store ådal er i forvejen værdifuld, og der er mange arealer, som er beskyttet mod ændringer bl.a. af EU’s Habitatdirektiv.

I stedet arbejdes der på at lave flere vådområder ved at hæve vandstanden og restaurere vandløb i de mindre sidedale.

Staten har blandt andet planer om 200 ha nye vådområder i sidedalene. Det kan mindske belastningen af Randers Fjord med 24 tons kvælstof om året.

Kort: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.

Se mere om statens vådområdeprojeketer langs Gudenåen nord for Silkeborg

Tilskud til kvælstof- og fosforvådområder

Tegning af stor bunke 1000 kr sedler
Gennem vådområdeordningerne kan man få tilskud til at genskabe naturlige vandforhold i landskabet.

Formålet er at mindske udledningen af næringsstofferne kvælstof og fosfor til kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer.

Tilskud til vådområder gives på lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur.

Vådområderne hjælper med til at opfylde EU's vandrammedirektiv. Tilskuddene er en del af det danske landdistriktsprogram 2016-20, der skal skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Grafik: Stig Bachmann Nielsen, Naturplan.